Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/gjerlowregnskab.dk/public_html/wp-content/themes/Divi-3/includes/builder/functions.php on line 4698
Ydelser | Gjerløw Regnskab
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/gjerlowregnskab.dk/public_html/wp-content/themes/Divi-3/functions.php on line 5841
Select Page

Ydelser

Bogføring

Sidder du til 23-24-tiden om aftenen med bogføringen, men ville hellere være sammen med familien – eller gå i seng, for du skal jo på arbejde igen i morgen. Vil du gerne bruge tiden på det, du er bedst til og være fri for at bakse med bogføring, moms osv.? Jeg kan klare den daglige bogføring og er omhyggelig med, at alle omkostninger bliver bogført rigtigt og momsen bliver korrekt. Du skal bare levere bilagene og kontoudtog fra banken.

Online-programmet E-conomics er mit foretrukne til al bogføring, men hvis du har et andet regnskabsprogram i forvejen, kan det fint lade sig gøre at fortsætte med det. Jeg har erfaring med andre programmer.

Arbejdet kan udføres hos dig eller hjemme på mit eget kontor.

Debitor & Kreditor

Der skal skrives fakturaer til kunderne og holdes øje med, at de betaler til tiden. Leverandørerne skal jo også have deres penge – og gerne til tiden, så man undgår rykkergebyr, rentetilskrivning mm. Hvordan får man overblik og hvordan når man det hele? Overholder dine fakturaer formalia?

Al kunde- og leverandøradministration kan jeg tage mig af, herunder fakturering, rykkere, betalingsfrister og online-betalinger i banken og jeg sikrer mig, at dine fakturaer indeholder alle nødvendige informationer.

Iværksætter

Er du nystartet med egen virksomhed? Er du kun dig selv, har du lynende travlt med din forretning og bruger du al energien på at finde kunder, så du kan have en fornuftig omsætning? Hvad så med regnskabet, fakturaer til kunderne, for slet ikke at tale om momsen? Kan du nå det? Har du lyst til det?

Hjælpen er nær! Jeg kan klare bogholderiet for dig, så du får frigivet tid og kræfter til det, som du synes er sjovest, nemlig at passe din forretning.

Det kan jo også være, at du egentlig gerne vil lave den daglige bogføring selv, men har brug for hjælp til at komme i gang og få styr på debet og kredit. Så kommer jeg som regnskabskonsulent og sætter dig ind i tingene, hjælper med opsætning af en kontoplan og klæder dig på til at klare det daglige.

Eventuelt kan jeg løbende være med på sidelinien til de mere komplicerede opgaver.

Moms & Skattekontoen

Der skal indberettes moms, men hvordan er det nu lige man gør og er det rigtigt, hvad der indberettes?
Og hvornår er det, der skal indberettes?
Hele momsdelen kan lægges over på mine skuldre. Jeg afstemmer momsregnskabet, indberetter til Skat – hvis det ønskes – til tiden og bogfører på plads.

Hvad er Skattekontoen for noget?

Skattekontoen kan ses, når du har logget ind på Skat og den indeholder alle ind- og udgående beløb mellem din virksomhed og Skat.

Alt det, du indberetter fx moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil figurere på kontoen og alle indbetalinger til og udbetalinger fra Skat figurerer på kontoen.

Det er en rigtig god idé at holde øje med bevægelser på kontoen – fx toldspecifikationer, som har en betalingsfrist, og eventuelle rentetilskrivninger – og det gør jeg gerne som en naturlig del af den løbende bogføring.

Under Skat & Moms hører også Intrastat. Hvad er det så for noget? Det er indberetning vedrørende handel med udlandet og det klarer jeg også gerne.

Lønadministration

Har du ansatte? De skal jo have løn og hvordan sikrer man sig, at det hele bliver rigtigt? Jeg arbejder med Danløn og sørger for, at alle løndele er på plads og diverse overførsler til ansatte, Skat, Feriekonto mm bliver betalt til tiden. Løbende afstemning hen over året.

Årsregnskab

Jeg kan afslutte regnskabsåret for dig med alt, hvad det indebærer af afstemninger, hensættelser mm. Hvis der skal afleveres materiale til revisor, gør jeg det klar. Hvis du bare ønsker at have dit eget overblik over året, laver jeg et årsregnskab til dig.

Kontakt

Gjerløw Regnskab v/ Lene Gjerløw
Ring 4094 2927 eller mail lene.gjerlow@mail.dk